This is the post excerpt.
Der vaskes og pakkes i stor stil…. vi skal snart afsted…
Først Frankrig og forhåbentlig koncerten med Phil Collins, han er syg i øjeblikket men bliver forhåbentlig rask. Herefter venter Edinburgh og højlandet.
Med udsigt til heldagsregn kørte vi nu tættere på Edinburgh, så vi ikke har for langt til lufthavnen i morgen formiddag.
På vej til Falkirk gjorde vi holdt ved Falkirk Wheel, som er en elevator til skibe til at få dem transporteret mellem 2 kanaler, som har en højdeforskel på 24 meter. Ret fascinerende.
I Falkirk fandt vi vej til et shopping center og fik noget frokost. Mere er der vist ikke at fortælle om det 🙄.
Sidst på eftermiddagen tjekkede vi ind på Best Weston hotel og resten af dagen var ren afslapning og klargøring til hjemturen i morgen. Skøn måde at udnytte en regnvejrsdag. 😄
Dagens mål var whisky destilleriet Edradour og vandring omkring Pitlochry, og det lykkedes i den grad!
Første stop var turistbureauet, men det var lukket pga. “Staff training”, så vi kunne ikke få noget vandrekort over området. Jeg havde glemt mine vandrestave, så vi måtte retur til hotellet. I en sportsbutik fik René at vide, at der kun er én sti op ad bjerget og den samme tilbage, så kort var ikke nødvendigt. Efter køb af proviant kunne vi endelig vandre ud af byen og mod det første mål. Men lige før det, fik vi pludselig en gratis oplevelse, – fårehunde på arbejde – fantastisk:
Efter ca. 8 km nåede vi Edradour destilleriet – Skotlands sidste manuelle bryggeri.
Vi tog en guidet tur, og det var en fin oplevelse at høre hvordan vand, maltet byg og lagringen på whisky tønderne bliver til whisky, – og hvordan det skal drikkes. Guiden var meget underholdende.
Efter et par smagsprøver eller flere, begyndte jeg også så småt at få smag for de dyre dråber 😆
Efter denne helt unikke oplevelse, vandrede vi videre ud ad landevejen og op ad Ben Vrackie bjerget. Her fik vi en fantastisk udsigt over byen og bjergene, og en velfortjent kaffepause.
Da benene jo også skulle holde til hjemturen, besluttede vi at vende om her ca. halvvejs oppe, hvilket var en god beslutning, – dagens samlede distance blev på 18- 20 km.
Efter et bad og et hvil fik vi en god middag på The Old Mill.
Vi tog afsked med Cathrine med et foto.. “oh no, not with Big Ben” 😅, så René måtte ned i knæ.
Vi forlod Isle of Sky og efter ca. en halv times kørsel kom vi til et slot, der lå på en lille ø med adgang fra en bro. Det måtte vi se, og det var en super oplevelse. Vi talte med en guide og fik lidt historie med på vejen. Igen kunne vi genkende en del fra serien “Outlander”. De havde gjort meget ud af at indrette det indvendige meget autentisk, – der måtte vi selvfølgelig ikke fotografere. Da vi forlod slottet kunne vi på afstand høre sækkepibe musik, – fedt. 😄
Så blev det regnvejr og det regnede hele vejen til Pitlochry. Vi gjorde lige et kort ophold ved Dalwhinnie destilleriet.
I Pitlochry tjekkede vi ind på Westlife Hotel / b&b. Vi ankom ved 4-tiden og slappede af på værelset nogle timer, hvilket var hårdt tiltrængt.
Dagen blev afsluttet med en tur ned i byen som viste sig rigtig hyggelig. Mad på McKay. En lækker burger af Australsk Angus kød, virkelig meget smagfuld og ikke bare en burger!!
Lidt lægere nede i byen sluttede vi af med en Godnat øl. 🍻😃
Vi skal på en gåtur i området, vejen falder sjovt nok lige forbi dem der laver denne her 😀😀😀😀😀😀
Et lille lokalt destilleri der laver deres egen malt.
I dag kørte vi vestpå mod Isle of Sky. I følge internettet er alle B&B optaget på selve øen, men det lykkedes René at finde et værelse lige før broen, som han bookede forleden aften. Vi nærmede os ved 11 tiden, og så, at det lå midt i et vejarbejde med osende biler holdende lige udenfor. Så vi kørte videre og stoppede lige ovre på den anden side af broen i Kyleakin. Her gik René ind på det første B&B. Der var ikke noget ledigt, men de ringede da lige til Christine McGrey, – og hun havde et ledigt værelse, – vi skulle køre hen til shoppen, og de ville pege os videre til huset. Som sagt så gjort, og vi havnede hos den sødeste gamle dame, som desværre kun havde ledigt én nat, men det tog vi alligevel og droppede det andet.
Efter checkin hos Christine kørte vi videre ind på øen. Så var der kaffepause i fuld solskin 🌞
Planen var nu, at vi kunne køre ud på en lang vej mod vest og forenden ville byen Fiscavaig kunne tilbyde lidt at spise. Ad snoede, bakkede singletrack veje kørte vi i en evighed og måtte konstatere at Fiscavaig blot er et par huse forenden af en blind vej. Så ……Tilbage igen.
Tallisker destilleriet fik et kort visit, det var ikke noget specielt.
Endelig ved 4-tiden fandt vi et sted at spise og fik Skotlands bedste burgers 🤓
Så var vi klar igen. Næste stop hovedbyen Portree. Ikke noget særligt ud over denne gade, som alle turister skal se.
Isle of Sky er virkelig øde med golde bjerge, lange snoede veje, der bugter sig mellem vandløb, langs kysten ud og ind i bugterne. Meget smukt. Vi stoppede ved én af de få vandrestier og gik en tur på Old Man of Storr:
Vi tog en beslutning: øen skal opleves i dag mens vejret er godt. Så vi tog rundturen op mod nord og håbede at se en solnedgang. Det var en meget smuk tur. Her et billede fra Uig.
Og vi var heldige at opleve hvordan lyset ændrer sig og himlen lyser op. Dette troede vi var de sidste solstråler og nu ville det blive mørkt:
men vi nåede akurat tilbage til Kyleakin til at se den mest fantastiske solnedgang:
Og dette fra vores værelse, som var afsluningen på en absolut skøn dag.
Et whiskey destilleri, og et
Og et øl bryggeri
Vi havde afskrevet Ben Nevis pga. vejret og advarslerne vi ser. Men Crazy Carol fortalte om et sted med en lift og nogle gode udsigtspunkter som lå ca. 4 miles fra Fort William. Så det blev første mål for dagen, og det var en god oplevelse. Med 5 lag tøj kunne vi lige holde varmen nok til de 3 grader og vinden deroppe. Det var utroligt at opleve, at man det ene øjeblik kunne se til Fort William og 5 sekunder efter var man indhyllet i en sky og så kunne man kun se 20 meter frem,- så forstår man godt alle advarslerne.
Udsigt til Fort William:
Efter den lille prøvelse på Ben Nevis kørte vi tilbage til Fort Augustus og fulgte igen Crazy Carols råd, og kørte op ad en meget øde vej direkte ud i højlandet! Her gik vi først en meget smuk tur hvor René fandt et gevir.
Vi så dog ikke nogle hjorte men mange får, som vi måtte passere (jeg er ikke helt tryg når der ikke er noget hegn mellem dem og os). Her er et billede derfra, men det kan ikke gengives hvor smukt det var.
Derfra kørte vi videre ud i højlandet og måtte stoppe og gå det sidste stykke op til et udsigtspunkt.
Og videre endnu til vi kom til Falls of Foyers. (Billede fra selve valdfaldet har vi kun på de normale cameraer).
Tilbage i Fort Augustus fik noget aftensmad, gik en tur på molen, fik en godnatøl på The Lick Inn og så på hovedet i seng 😴.
Billede fra molen ud over Loch Ness:
Vi har fået aftensmad og så lige en gåtur inden det er pint tid
Kanal slusen fra en anden vinkel
Det stormede en del fra morgenstunden og vi har erkendt, at vi ikke skal fare op i bjergene i dette vejr. Vi startede i turistbureauet, og fik et kort over en tur langs floden gennem skoven. Kort efter start satte regnen ind, og vi måtte have regnbukserne frem. Hvad der så ud til at være heldagsregn ( hvilket jeg allerede muggede lidt over), viste sig kun at vare i 10-15 minutter, – det er umuligt, at vurdere hvordan det arter sig. Resten af turen var det ok, med kun få små byer, der ikke krævede regnbukser.
Det blev til ca. 13 km. gennem skov og langs med floden. Vi mødte kun 2 andre par, så det var meget øde. Pludselig gik det pænt meget opad, og vi endte med at få en super udsigt.
Vi havde svedt en del, og efter et hurtigt bad, startede vi bilen i håb om at nå whisky destilleriet i nærheden af Inverness inden lukketid. Det lykkedes, men dog ikke så vi kunne få en rundtur, men René fik smagsprøver og købte også en flaske.
Derefter kørte vi til Culloden, – stedet hvor det sidste slag fandt sted den 16. April 1746, – det var noget med jakobitterne og Charles Edward Stewart, – det som vi har set i serien “Outlander”. Igen kom vi dog for sent til at nå selve oplevelsescentret, men sådan er det, når vi ikke kender dagens endelige program fra morgenstunden.
Vi sluttede dagen i selve Inverness by, som skulle være en meget fantastisk by, men når det stormer så man er ved at blive blæst omkuld og det er hundekoldt (10 grader), og man samtidig er træt og hundesulten, – og der tilmed ikke er noget ledigt bord på den første restaurant, – ja så bliver man lidt skuffet 🤐. Da vi endelig fandt et sted at spise, holdt de hele tiden døren åben, så det trak igennem hele restauranten, men det var åbenbart kun os der frøs, for skotterne sad i t-shirts og damerne i lette ærmløse bluser 😨. Maden var ok 😆.
Efter maden var der overskud til en kort tur rundt om slottet, – med blå himmel og fuld sol, men tag ikke fejl, det var stadig hundekoldt 🤓
Det har været en god dag, trods alt 😄😁.
Efter at have taget afsked med Mansewood House og en amerikansk familie, som var på hikingferie, satte vi GPS’en til at føre os via byen Connel, sådan at vi kom sydfra op langs Loch Linnhe, gennem Fort William, langs Loch Lochy for at komme op til Fort Augustus.
Det var en utrolig ubeskrivelig smuk tur med bjerge og søer. Selvom det var en hovedvej vi kørte på, var den meget smal og snoet, så det var også en enorm anstrengende tur på ca. 200 km, som med små pauser tog det meste af dagen. Skotlands skiftende vejr med sol, vind og regn bød os velkommen til højlandet. Billeder fra turen…. Her med Ben Nevis i baggrunden…og mors nye solbriller købt i Fort William 😎
“Crazy Carol” (som hun selv kaldte sig… og vist meget passende) tog godt imod os på B&B Catalonia House i Fort Augustus, hvor vi har booket 3 overnatninger.
Byen er meget lille med en kanal igennem med indtil flere sluser til at lede bådene op og ned mellem bunden af Loch Ness og floden.
Som anbefalet af både Cracy Carol og en gammel mand, som vi mødte 2 gange i Edinburgh, valgte vi at spise på The Loch Inn. Det var godt, lokalt og hyggeligt. Da der kun var store borde ledige, satte vi os der, og bød et andet par velkommen til at sidde med, da der var masser af plads. Vi faldt i snak….De var fra nordskotland, havde købt båd i går, og var sejlet til Fort Augustus i dag. De havde for nogle år siden været her i The Loch Inn, havde siddet ved det samme bord, og var på samme måde blevet budt velkommen af et andet par til at side der….det var da virkelig pudsigt.
Feriedagbog 2017 Frankrig og Skotland 